lørdag den 16. juni 2012

Avocadosalat med perlespelt, granatæbler og citron/rucola pesto



En meget smuk og velsmagende ret.

2 dl perlespelt
4 modne avocado
1 granatæble

Til pestoen:

1 fed hvidløg
½ dl ristede solsikke kerner
1 dl ristede græskar kerner - (kernerne ristes samlet på en tør pande til de begynder at ”klikke”)
1 stor rød chilli befriet for kerner
½ bakke rucola
1 bdt persille
1 hel citron, hvor top og bund er skåret af og kasseret og resten derefter er skåret i mindre stykker med skræl og det hele
1 ts salt
2 dl koldpresset sesam/tidsel/solsikke olie


2 dl perlespelt koges i dobbelt så meget vand og lidt salt. Når vandet er kogt væk, slukkes for blusset og perlespelten trækker 10 min. under låg. Derefter hældes de ud i et stort fad til afkøling.

Imens perlespelten køler af blendes samtlige ingredienser til pestoen i ovennævnte rækkefølge. Smag den til og vend den derefter i perlespelten. Avocadoen befries for sten og skal og skæres i mindre stykker, som forsigtigt vendes i perlespelten. Salaten toppes nu med kernerne fra granatæblet og er nu klar til servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar