søndag den 17. juni 2012

Kokosbrød

Smager næsten som kage.


½ l næsten kogt vand
1½ dl kokosmel
1 dåse kokosmælk (ikke light!)
1 ts salt
30 g gær
1,1 kg hvedemel
lidt smeltet smør til pensling

I en stor skål blandes det næsten kogende vand og kokosmelet. Lad det trække lidt så kokosmelet kan blive blødere. Tilsæt da kokosmælk, gær og salt i nævnte rækkefølge. Check at blandingen ikke er for varm inden du tilsætter gær. Den må kun være lunken. Tilsæt nu mel lidt efter lidt. Rør grundigt og ælt om nødvendigt med den ene hånd i skålen og den anden med et fast greb om kanten af skålen. På den måde undgår du at svine hele køkkenbordet til med mel.
Når du har æltet det hele sammen, hælder du dejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir, hvor du breder dejen ud som en meget tyk pandekage. Læg et viskestykke over og lad det hæve et par timer. Derefter pensles brødet med lidt smeltet smør og bages så i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 25 min varmluft.

Alternativt kan du putte halvt så meget gær i brødet og sætte dejen i køleskabet natten over. Tag den så ud ca. 2 timer før, du vil bage brødet, og hæld det ud på en bageplade beklædt med bagepapir, hvor det efterhæver i 2 timer under et viskestykke, før det pensles og bages.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar