lørdag den 16. juni 2012

Ungkvægscuvette i Guiness



Den Guiness/kødsky, der dannes i bunden af fadet er helt forrygende og kan anbefales som sauce i sig selv uden, at der behøves gøres mere ved den. Bitterheden i Guiness’en forsvinder på mystisk vis i processen og det der bliver tilbage er en intens sky.

I et ildfast fad puttes:

2½ dl Guiness
½ ts salt
1 knivspids Garam Masala (indisk blandings krydderi - fås i Irma)
5 laurbærblade
10 hele sorte peberkorn
5 fed hvidløg med skræl
8 halve løg med skræl - vendt med skrællen opad
1 lille ungkvægs cuvette (Irmas er altid fine og møre)

Cuvettestegen gnides ind i oliven olie, salt og peber og lægges oven på løg og hvidløg, så den hæves lidt i forhold til Guiness’en i bunden.
Steges i en forvarmet ovn ved 225 grader i 15 min. og derefter 25 min. ved 160 grader. Tages derpå ud af ovnen og hviler i 15 min. før den serveres.

Serveres med røde ris blandet med rødløgs-citron salsa og cherry tomater skåret i halve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar