tirsdag den 9. oktober 2012

Koldhævede majsboller

Pga. majsmelet bliver de dejligt sprøde i overfladen.

20 stk.

½ l kogende vand
2 dl majsmel
3 dl frosne majs
2 dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt
1 spsk fint salt
10 g gær
½ fintrevet muskatnød
2 dl grahamsmel eller andet groft mel
7-8 dl hvedemel
4 spsk yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt til pensling af bollerne

I en stor skål blandes kogende vand, majsmel, frosne majs, yoghurt, muskatnød og salt med en stavblender. Check at massen er lunken før gæren smuldres heri. Når den er opløst, æltes først grahamsmel i og derefter hvedemelet lidt ad gangen. Konsistensen må ikke være for våd og ikke for tør. Ælt med den ene hånd godt fattet om kanten af skålen og med den anden hånd æltes dejen. Ælt den godt igennem og sæt den derefter på køl med et fugtigt klæde over i minimum 5 timer. I køleskabet kan dejen holde sig 4-5 dage, så du kan bage, når det passer dig.
1½ time før du vil bage bollerne, tages dejen ud og bollerne formes med en ske, og sættes på en bageplade beklædt med bagepapir, hvor de efterhæver i 1½ time under et viskestykke. Bollerne pensles nu forsigtigt, så luften ikke bliver mast ud af dem og de bages i 20 min. ved 200 grader varmluft.



3 kommentarer:

  1. er det virkelig en halv liter vand?! min dej var næsten som vand, og blev nødt til at putte mere mel i, u 2 dage efter er dejen stadig rimelig flydende... Har fulgt opskriften til punkt og prik

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Maj.
      Hvor er det dejligt, at du gør opmærksom på det. Jeg har kigget på opskriften igen og du har da helt ret. Der skal meget mere mel i. Det har jeg nu justeret. Et godt tip i fremtiden er at følge opskriften til punkt og prikke undtagen, når det gælder mel mængden. Her gælder først og fremmest den sunde fornuft. Dejen skal være fugtig, men ikke flydende. Lidt ligesom kold risengrød. Men derfor skal opskriften selvfølgelig passe nogenlunde alligevel og det gjorde den ikke her. Beklager meget. Du kan dog stadig redde den ved at putte mere mel i inden du bager bollerne.
      Mvh. Nina

      Slet
    2. jeg puttede også mere mel, jeg er ikke en nybegynder bager, så jeg turde heller ikke putte for meget i for jeg ved at hvis der kommer for meget mel i, bliver bollerne hårde og uspiselige. Men jeg må prøve igen :)

      Slet