søndag den 14. oktober 2012

Mandelkager med citron og vanille



Der er lidt kransekage over dem og så alligevel ikke. Meget lækre.


200 g smuttede mandler
2 dl flormelis
Fintrevet skal af 2 økologiske citroner
Kornene fra ½ stang vanille
1 bæger pasteuriseret æggehvide
100 g blødt smør


Put de smuttede mandler i en foodprocessor og blend. Tilsæt flormelis, citronskal og vanille kornene og blend. Skrab massen ned fra siderne af foodprocessoren og blend igen – og igen. Tilsæt æggehviden og det bløde smør og blend. Skrab massen ned fra siderne og blend igen.
Skrab massen ud og kom den i en husholdningsplasticpose, som der bindes knude på og klippes et lille hjørne af, hvor massen kan klemmes ud igennem. Så sprøjtes der små bordtennisbold store toppe ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Med en fintmasket sigte drysses toppene med lidt flormelis inden de bages 8-10 min i en forvarmet ovn ved 175 grader eller til de er gylden brune i kanten. Hold øje med dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar