lørdag den 15. december 2012

Eggnog


I amerikanske julefilm drikkes der masser af eggnog. Af en eller anden grund havde jeg fået den opfattelse, at det var en varm drik. Det fandt jeg så ud af, at det ikke er. Ikke desto mindre har jeg lavet en udgave, der er varm, men hvis man vil have den kold, kan man jo bare sætte den i køleskabet. Det bliver den ikke dårligere af.


Til 5 høje glas:

9 dl letmælk varmet næsten op til kogepunktet
3/4 dl rørsukker
2 bægre pasteuriserede æggeblommer
1 bæger pasteuriseret æggehvide
1 dl Baileys
½ dl cognac
½ friskrevet muskatnød


Pisk æggehviden i en skål til den bliver helt stiv. Pisk derpå æggeblommerne med sukker til det bliver en let og luftig masse. Pisk så Baileys og cognac i. Varm mælken op til den næsten koger. Rør nu den varme mælk lidt ad gangen i æggeblommerne. Slut af med at vende revet muskatnød og den piskede æggehvide i eggnog'en. Hæld i høje glas og drys med lidt revet muskatnød på toppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar