lørdag den 5. juli 2014

Mangotrøffel


Jeg har længe ledt efter mango pulp, som minder lidt om mangojuice, bare meget mere koncentreret. Og her den anden dag stødte jeg endelig på det hos min lokale grønthandler. Det er meget velegnet til madlavning i retter, hvor man ønsker en intens smag af mango - trøfler er et rigtig godt bud.

40-50 stk.


300 g hakket lys chokolade
1½ dl mango pulp
100 g revet hvid chokolade

eller

300 g fint hakket hvid chokolade
1½ dl mango pulp
100 g revet hvid chokolade



I en kasserolle puttes den hakkede chokolade og mango pulpen. Dette varmes forsigtigt op ved lav varme under konstant omrøring indtil, al chokoladen er smeltet og der ikke er flere klumper tilbage. Trøffelmassen hældes nu over i en skål og sættes på køl i min 1½ time. Derpå tages massen ud, og med en teske formes små kugler, der rulles i den revne hvide chokolade. derefter kommes trøffelkuglerne på køl igen til de skal spises.


1 kommentar: